Afskaf provinsen!

20 responses so far ↓

• 1 Claus B. // apr 17, 2007 at 10:38

  Cool nok projekt i det hele taget, men dit kommahalløj virker opstyltet. Husk på det danske kommas oprindelse i det preussiske.

• 2 Claus B. // apr 17, 2007 at 10:55

  Kommentaren var ikke slut – kom til at trykke Enter ved en fejl.
  Jeg kan fuldt støtte dit projekt med at afvikle Provinsen (så længe det ikke er alt for EU-liderligt), men er kommaprogrammet et vigtigt indsatsområde for dig og hjemmesiden?
  Jeg kan få forårsdage til at gå af sig selv ved at fundere over årsagen til Ronni Hansens grevebaserede politiske partis deltagelse i den stedlige kommunes valghandling og tilstedeværelse på stemmesedlerne. Hvilken tankegang ligger der bag? Gennemførelse af det ariske projekt afgrænset til Greve Kommune og gennem den kommunale lovgivning politisk og økonomisk? Naive tosser…
  Ligeså med det komma hér. Den vældige tyske kulturelle overlegenhed vælger jeg at respektere for dens storhed! Og det betyder, at jeg tager preusserkommaet med som en del af den store pakke – om jeg li’r det eller ej – når jeg meddeler mig skriftligt.
  Du har et godt projekt – uden tvivl. Men er din kommaidé netop ikke udslag af provinsiel tankegang? “Her i Aarhus stiger vi altså ind i busserne bagi…”.
  Fremfor at tænke på nazistisk kommunalpolitik må jeg nok hellere begynde at tænke på, hvem af os som er provinsielle i forhold til tegnsætning. Du – fordi du bevidst fraviger konventionen med henvisning til, at det er lamt, eller jeg – fordi jeg hellere vil være konform end umotiveret anderledes.

  Venlig hilsen og kult-side!

• 3 Peter Andreas // apr 17, 2007 at 11:18

  Hej Claus

  En god og vigtigt kommentar, du kommer med. For hvor går grænsen mellem at være den stædige lille-mand-mod-systemet-gnom der ikke kan andet end at være imod og så den grænsebrydende nytænker der nægter at bøje sig for konformiteten?

  Du rammer lige ned i en af arkileshælene her på Afskaf provinsen!. Svaret ligger måske i en syntese af de to yderpunkter, eller også i at forholde sig fritænkende til tegnsætning alt efter konteksten. F.eks. sætter jeg stor pris på preusserkommaet i manualen til min opvaskemaskine, men er også en stor ynder af f.eks. Soyas libertinske forhold til retstavning og grammatik.

  Tosserne fra Greve er så tossede, at de formodentlig ikke rigtigt udgør nogen fare. Det er det snigende næsten-tosseri, der kan gøre mine grublerier til forårsdage i helvede.

  Håndtegn.

  P.

• 4 Claus B. // apr 17, 2007 at 12:02

  Fritænkeri er en ret, jeg nyder lun. Det må vel også gælde for kommaregler? Selvfølgelig.
  Jeg lever som du af at læse, hvad andre har skrevet, og i særdeleshed af selv at skrive, og “folkets” generelle tegnsætningskompetence (?) ligger til nedrykning til 3. Division Vest. Væsentligt! Men jeg vil ikke nævne det for tit: Der findes intet mere provinsielt end brok over medmenneskers kommasætning – og så menneskefjendsk det er at korrekse andre for deres kommafejl! – Måske ligger Sandheden om kommaprojektet gemt dér? At hvis jeg vil opfatte mig som en provinsafvikler, som du, så trækker jeg på skuldene med et “nå” til dit kommaprogram og konstaterer, at dine kommaprincipper blot er en service over for platfodede provinsialister?
  Jamen okay så: Nå! Fedt nok. Jeg sætter, komma hvor jeg, vil (- at være polemisk mavesur, som jeg, er altså beslægtet med dansk provinsialisme, by the way…)

  Claus B.

• 5 Harning // maj 25, 2007 at 11:08

  Personligt hader jeg kommaer – Såvel egne som andres. Et enkelt i ny og næ tolereres, men helt ærligt hvis man nogensinde har læst en bog på et andet sprog end dansk (engelsk eller svensk fx) og så forsøger sig med at læse samme bog på dansk, så vil skuffelsen næsten ingen ende tage…
  Et prosaiskt smukt flydende sprog bliver i en håndevending forvandlet til unaturlige brudstykker af tegnsat tekst uden melodi og det danske sprog fremstår i sammenligning som opstyltet og hakkende.
  Så nej tak til gamle tiders kommadiktatur og jatak til nye tiders litterære modernister, som selv kan sætte læsevenlige kommaer

• 6 Anne // jun 13, 2007 at 03:52

  Stort bifald til en uprovinsiel komma-politik.

  Komma-punktum bureaukratiet dominerede i mange år danske folkeskoler og gymnasier og gør det måske endnu. Men heldigvis er den slags stive regler der ødelægger flowet i en god tekst, på vej ud. Emailens æra har længe været over os, alle mennesker skriver mere tekst – og hurtigere – end nogensinde før, og uden at hænge sig i støvede, diktatoriske X & O regler.

  Brugen af stort bogstav efter punktum har også ændret sig, har jeg bemærket … I gamle dage skulle man altid starte en sætning efter punktum med et stort bogstav. I dag findes der, i emails og kommentarer, den lille start på en ny sætning: Når den nye sætning cirka er en tilføjelse til den forrige eller er tæt knyttet til den – starter man den nye sætning med lille bogstav- det er nærmest en mellemting mellem komma og punktum. det funker bedre fordi man får en lille pause, som ved punktum, men forstår at meningen hører sammen, som ved komma. Så det er en slags udvidelse.

• 7 Peter Andreas // jun 13, 2007 at 21:25

  Anne – kom i mine arme. Der mangler storsind i verden – også blandt sprogrøgtere.

  P.

• 8 Flemming // dec 2, 2007 at 02:08

  Jeg husker stadig en mørk nat på Vestjysk Teknikum i 1995. Vi skulle aflevere en rapport om “Arbejdsmiljø i praksis” den næste dag og klokken var nu 4 om natten. Rapporten var sådan set færdig men problemet var at der var to stræbere i projektgruppen. Først ville den ene rette lay-out’et til sådan at alle illustrationer stod fuldstændig perfekt på siderne – ellers ville han ikke skrive rapporten under – og da det så var gjort insisterede den anden stræber på at vi skulle gå hele rapporten, på mere end 60 sider, igennem for at rette eventuelle kommafejl. Heldigvis blev han nedstemt, så hvis der endelig var et par kommafejl, blev de ikke opdaget. Og vi fik karakteren 10.
  Problemet i hele denne kommadebat er, at der mennesker der går mere op i hvor der er skrevet kommaer, end hvad der står MELLEM kommaerne.

• 9 anne // jan 4, 2008 at 04:29

  Nemlig nemlig. Tegnsætningsregler er ikke til for deres egen skyld men for at hjælpe teksten med at udtrykke sig selv.

• 10 Casper // feb 16, 2008 at 07:27

  Det “danske” komma har ikke sin oprindelse i det prøjsiske. Det oprindelige, eller ældste, danske kommasystem var pausekomma, ligesom på de fleste europæiske sprog. Faktisk alle andre sprog end tysk og de slaviske sprog. Så kom det tyske komma med tyske bogtrykkere i 1700-tallet, ikke fra Prøjsen, men nærmest Thüringen, hvis vi nu forestiller os at Luther har opfundet det sammen med højtysk. Siden da har der været to parallelle systemer på dansk. Pausekomma, benyttet af næsten alle sprogligt bevidste, forfattere osv., og grammatisk komma, benyttet af alle de andre der er bange for hvad andre mener om dem. Først i 1990′erne fandt sprognævnet på at afskaffe det hævdvundne pausekomma og indføre det ny komma, hvilket egentlig i fagsprog hedder enhedskomma. Som ingen kan finde ud af, da det afskaffer komma før at, der, som, og bibeholder det i de andre tilfælde, men den eneste regel folk kendte var at der i hvert fald skulle sættes komma før at, der, som og hv-ord. Resultatet er at ikke ret mange kan sætte det ny komma korrekt, og det er heller ikke særlig logisk. Derfor gik sprognævnet tilbage til at tale om ét kommaprincip, hvor det dog er valgfrit at sætte komma før ledsætninger. Det er det samme som to principper, enhedskomma og grammatisk komma. Det eneste nettoresultat er at pausekomma blev officielt afskaffet, selv om det var det sprogligt og æstetiske mest fornuftige. Jeg bruger det selv, ligesom jeg skriver “i steden for”, jeg kender nemlig den sproglige begrundelse, uanset at 95% er uenige. I Danmark handler godt sprog desværrre ikke om at udtrykke sig smukt, klart og levende, men om at gøre som alle de andre, så man så vidt muligt undgår at folk synes man er en idiot eller en provokatør.

• 11 Lone // mar 5, 2008 at 21:33

  måske lidt sent med en kommentar – men kan ikke lade være! Sæt selv komme i denne sætning:
  hænges ej benådes

• 12 Johan Dejligdag // dec 3, 2008 at 16:12

  Oh, hvilken herlig debat.
  Skønt det i mit perspektiv er længe siden I har holdt den i live, er den, satan flå og æde mig for de næste seks ord, ih så, åh så vigtig.

  Lad mig erklære, at jeg er tilhænger af nyskabende sprogbrug. Thi “stive regler der ødelægger flowet i en god tekst” er kreativt fatale, som den opmærksomme Anne bemærker et sted i debatten. Men lad mig som en ekstra bonus påbinde en lille sløjfe:

  Hvis man ønsker at bryde med skriftssprogets skrevne reglement, bør man først kunne beherske dette.

  Vi bør stadig have overordnede definitioner på, hvordan vi bruger sproget. Det er vigtigt for forståelsen.
  Hvis alle bryder med skriftsproget efter egen lyst, og hvis vi accepterer dette, vil det bevirke en uhæmmet nedbrydelse af sproget. Og det er noget lort.
  Reglerne skal fungere som en sproglig højesteret – det er nødvendigt.

  Hvis man er kompetent bruger af sproget, kan man bryde med reglerne. Jeg finder det er upassende, når inkompetente personer får accept for tøjleløs sprogbrug.

  Den arketypiske fremstilling af unges SMS-beskeder, invandreslang og anden sociolingvistik bør ikke blåstemples i skrift, hvis det ikke indgår i en seriøs sammenhæng. Sociale grupperingers skriftsprog er med til forme dem som gruppe, og kan være ret charmerende. Men det bør forblive interne undergrundsgenre.

  Jeg er tilhænger af nyskabende sprogbrug som går uden rammer og regler. I kreativitetens tjeneste. Man skal blot være kompetent for at gøre brug af denne form.

• 13 Johan Dejligdag // dec 3, 2008 at 16:16

  Hey, hey, hey, hey.
  Just en rettelse:

  Den arketypiske fremstilling af unges SMS-beskeder, invandreslang og anden sociolingvistik bør ikke blåstemples i skriftSPROGET, hvis det INDGÅR i en seriøs sammenhæng. Sociale grupperingers skriftsprog er med til forme dem som gruppe, og kan være ret charmerende. Men det bør forblive interne undergrundsgenre.

  Jeg er tilhænger af nyskabende sprogbrug som går uden rammer og regler. I kreativitetens tjeneste. Man skal blot være kompetent for at gøre brug af denne form.

  Hav, få og skab jer en god dag.
  Ha 1 godag.

• 14 Søren // mar 6, 2009 at 04:35

  Jeg har ikke læst alle kommentarer. Det skal jeg indrømme. Men jeg synes det er vigtigt at kommentere på hvad jeg finder vigtigt. Der er en kommentar om at hade kommaer.

  Det kan jeg godt følge skribenten i. Det er nemlig ofte meget let, at ende ud i mange lange, uforståelige sætninger, hvor man læser hurtigere, hurtigere og endnu hurtigere, indtil man inde i hovedet er så stakåndet, at man tager en tvungen pause, inden man læser videre i den tekst, der virker helt uendelig…

  Men vi slipper nok ikke helt. Det er da ok med et komma i ny og næ. Men som min “old school” lærerinde altid sagde: “korte og præcise sætninger holder fokus på indholdet og letter forståelsen”. Det er så sandt som det er sagt.
  Man kan jo bare kigge i andet afsnit af mit indlæg. Det er ikke “rart” at læse.

  Så behold kommaerne, men lad dem ikke blive i overtal. Det synes jeg.

• 15 Jens-Peter Hansen // apr 15, 2009 at 14:01

  Som den berømte kommaforsker dr. Eduard Wörmser skriver i sin beklageligvis temmelig ukendte ( idet aldrig tryklagte) doktorafhandling (Dissertation):” Komma her.” Eine Untersuchung des Kommas als Stilfigur in den Arbeiten dänischer Dichter. Universität Tübingen, Nordische Fakultät, 1974: “Was wären z. B. die Worte wert im Gedicht Møllers aus dem Jahre 1819, wenn es da hiesse: “Danmark er et lidet fattigt Land.”

• 16 Henryk Wistreich // sep 12, 2009 at 03:23

  For mig er tanken om det rytmiske komma et smukt mønsterbrud med alskens grammatisk provinsialisme.

  Man kan være komma-fascist (læs: fanatiker) og antikomma-fascist (ikke fordi nogen her i bloggen er det, næ-nej) og alt derimellem, men – hvad der ikke er ret mange der synes at tage i betragtning – den, der under alle omstændigheder kommer i klemme, er faktisk selve kommaet. Det er her dit rytmiske princip kommer til undsætning.

  Jeg ser faktisk en analogi mellem kommaets danske historie og USAs sorte befolknings ditto: Først ca. 200-250 års slaveri, med få udbrydere og en relativt smal modstandsbevægelse, så en formel frigørelse, der dog i første omgang medførte en massiv hjemløshed, så en del lovløshed og en masse lidelser og overgreb. De to respektive borgerkrige kan godt nok virke som lidt indbyrdes forskudte i forhold til resten af forløbet, og jeg er ikke sikker på om tabstallet blandt kommaerne var lige så stort som tabet af menneskeliv under secessionskrigen, men lad det ligge. Det der bærer analogien videre og hen til dit rytmiske komma er den afrikanske musiks amerikanske og vestlige historie: den overlevede blandt de sorte slaver, blandede sig grundigt sammen med en masse andre ting og – efter en lang periode præget af undertrykkelse og foragt – tonede frem som først blues, så jazz, så rock’n'roll, så alt det andet rytmisk som vi mere eller mindre alle sammen lytter til i dag, meget mere end til noget som helst andet, på godt og ondt.

  Så hold fast, Peter Andreas; lige nu er der måske stadigvæk nogle der med forskellige begrundelser rynker på næsen ad dine rytmiske kommaer, lige som mange i de hvid-dominerede samfund en overgang så ned på de sorte blues- og jazzmusikere. Men jeg kan sagtens forestille mig at dit rytmiske komma med tiden kan finde vej til tegnsætningens Hall of Fame. Det ser jeg i hvert fald frem til.

  P.S. Det er en smuk og vigtig blog; jeg har desværre først lige snublet over den, men har ikke tænkt mig at give slip igen.

• 17 Henryk Wistreich // sep 12, 2009 at 03:50

  Til Peter Andreas: Korrektion til ovenstående: erstat gerne “frigørelse” med “frigivelse”.

  H.

• 18 Henryk Wistreich // sep 12, 2009 at 06:24

  Søren – jeg kan faktisk godt lide det andet afsnit i dit indlæg. Jeg er enig i at de lange sætninger kan være en udfordring. Jeg tror bare at længe sætninger uden kommaer kan være en endnu større udfordring. Det er i øvrigt tit som det er med visse bøger: er man først kommet helskindet igennem de første 50 sider, går det ret nemt med resten. Og mens vi snakker om bøger: for ikke at nævne nogle ret berømte bøger med meget lange sætninger, har jeg for mange år siden læst en bog på ca. 100 sider som kun bestod af 2 sætninger. Om der var nogle kommaer overhovedet, kan jeg ikke længere huske, men punktummer var der kun ét af. Det vil sige at der kun var 2 sætninger i hele bogen. Den sidste bestod af højst 4-5 ord. Alligevel var bogen mærkeligt fascinerende og ret svær at lægge fra sig. Dette bare for at vise at de korte sætninger passer i nogle sammenhænge, de lange i nogle andre, og mange gange vil en blanding være det bedste. Sådan, tror jeg, er det at sproget virker: der er plads til megen mangfoldighed, og meget af den er værd at bevare. Jeg tror måske at din lærerinde undervurderede jer lidt .

• 19 Henryk W. // sep 12, 2009 at 06:34

  Anne – her lige 2 kommentarer til dit sympatiske indlæg, en kort og en lidt langt:

  Tegnsætningsbureautkratiets afskaffelse har ført meget godt med sig, men også muligvis noget skidt. Det er det der kan ske når man erstatter et diktatur med et anarki. Jeg er selv lidt af en anarkist, men har tit på fornemmelsen at der måske alligevel er grænser som det kan være usundt at lade flyde for meget. Der kan komme megen slaphed og sjusk og hovedløshed ind i billedet, og det har sproget ikke nødvendigvis godt af. De af os der ikke rigtigt kan/vil finde ud af at sætte en tekst ordentligt sammen vil nok ikke lade sig afskrække af løsere tegnsætningsregler.

  Hvad den lille start på en sætning efter punktum angår, så har jeg 3 bud på en mulig forklaring:

  Det første er en mulig afsmitning fra chat.
  Min datter og andre kyndige har fortalt mig at det går hurtigere med at skrive hvis man holder sig til de små bogstaver. Selv om jeg flittigt har brugt blindskrift de sidste uhyggelig mange år, må jeg give dem en smule ret.

  Det andet bud er evolution – det er ikke for ingenting at vi i år fejrer Darwins 200-fødselsdag.

  Se, i meget, meget gamle dage – for mindst 10-20 år siden – var der en lille fætter som havde nøjagtig den funktion som du beskriver. Den lignede faktisk oven i købet en mellemting mellem et komma og et punktum. Den må have været et primitivt mellemstadium, fordi den havde en lille hale. Med tiden udviklede den sig til to grene: den ene tabte halen og blev til det punktum du har iagttaget (det er interessant: jeg har selv endnu aldrig set det uden for chat-sammenhæng); den anden droppede hovedet og blev til et mere eller (gerne) mindre velanbragt komma.

  Den lille fyr hed semikolon. Den havde nær delt neandertalerens skæbne og var blevet udraderet af de to nye, mere strømlinede modeller, men nogle enkelte individer må have overlevet i sprogets huler, eller også er der nogen som det er lykkedes at klone den fra fossil tilstand. Uanset grund, er den – efter i årtier at have levet under jorden – for nylig begyndt at røre på sig; se fx her: http://www.visualthesaurus.com/cm/wordroutes/1955/.

  En tredje mulig forklaring er det modsatte af denne evolutionsteori:
  Måske er semikolonet bare en raceblanding mellem et punktum og et komma. Hvis afkommet – lige som fx muldyret – aller oftest er sterilt, kunne det forklare, hvorfor der efterhånden ses så få semikoloner.

  Hvis denne teori holder, kan den i endnu højere grad end alle støttebevægelserne bidrage til semikolonets renaissance: selv om verden måske ikke lige p.t. synes parat til det, er det ikke helt utænkeligt at semikolonet i løbet af nogle år eller årtier – og netop i kraft af at være af blandet herkomst og derfor lettere at acceptere end den rene, måske lidt mere udfordrende vare – bliver valgt til skilletegnenes præsidentembede. Dét vil jeg i hvert fald glæde mig til.

  Med kærlig hilsen
  Henryk,
  Semikolonernes Befrielseshær

• 20 Henryk W. // sep 13, 2009 at 11:05

  Johan – man behover ikke at ønske at bryde med skriftssprogets skrevne reglement. Man gør det bare.

  Hav og nyd 1 god dag, og gerne flere.

Leave a Comment