På denne blog er provinsen ikke en geografisk omstændighed. Her handler det om den åndelige provins. Den del af alle danskeres bevidsthed, der sætter en ære i langsommelighed, skepsis, bekymring, rethaveri, indignation, kværulanteri, nidkærhed, nærighed og en fuldstændig urokkelig tro på at alt småt er godt.
Jeg skal ikke skjule, at det ikke har min sympati.
Til gengæld holder jeg meget af dynamik, åbenhed, optimisme, samtalekunst, overbærenhed, generøsitet og en fuldstændig urokkelig tro på store idéer.
10 responses so far ↓
1 Flemming // dec 2, 2007 at 01:40
Jeg hørte forleden citatet “Der er højt til himlen, men lavt til loftet”. Det beskriver vist meget godt hvad “provinsen” handler om.
2 Lotte // dec 5, 2007 at 17:08
Hej Peter
Vil du overveje at lave et sub-blog, der hedder “Afskaf forstæderne”?
Det er en åndelig formørket tilstand, ligesom provinsen. Dog med den forskel, at formørkelsen foregår i ofte mere veluddannede hoveder.
I forstæderne foregiver man at være hip, med på globaliseringen, miljøbevidste og kulturelt velernærede. Vi er jo så tæt på det hele …
Sandheden er, at forstæderne sjældent når i teatret eller andre kulturelle input, men svælger i Vild med Dans o.lign. Miljøbevidstheden går op med brændeovns-røgen samtidig med, at man omsætter friværdierne til diesel-svinende firhjulstrækkere med tonede ruder.
Globaliseringen læser man om. Det er noget, der går ud over staklerne i provinsen.
I forstæderne føler man sig lidt bedre end dem i provinsen. Sandheden er ,at det er lige så trist og stillestående i forstæderne som i provinsen. Det ser bare smartere ud i forstæderne …
PS – er selv vokset op og nu beboer i en forstad. Ak ja.
3 Karen Heidi Kari // maj 1, 2008 at 12:20
Hej Peter og Lotte
Ja, og hvad med en sub-blog, der hedder “afskaf storbyerne”!
Folk har en tendens til at klumpe sig sammen i storbyerne, lige dér hvor de aller-fleste er, hvor der i forvejen er for mange, hvor de populære hænger ud, omkring store globale enheder. Folk følger gerne den almene mening, ønsker sig det dyreste, og tror, at netop hér, hvor de selv er, ligger og lever verdens navle. Storby-boere er rigtig slemme til at klumpe sig sammen og tro at de er noget særligt. Grupper på Facebook begynder f.eks. først at vokse seriøst, når de har et vist antal medlemmer…man vil jo ikke være medlem af et taberforetagende. Ingen grund til at tænke selv…
Uanset forurening, middelmådighed, stress, dyre huspriser, små forhold, afstand mellem mennesker, vold og ting som mangel på reel kontakt og forståelse for eniske minoriteter…uanset at man tror modsat. Så tror storbyboere at det er netop i deres by at det hele sker…
Jeg ER SELV STORBYBOER i hjertet. Flyttede til Langeland for 3 år siden fra Københavns navle. Og her, i en af de fattigste provinser, et randområde, hér ligger til min overraskelse netop centrum (-;… og alt det smukkeste, jeg nogensinde har set, både ude og inde. Netop hér stoppede mine vrangforestillinger om byens og de flestes gode smag…og det blev nødvendigt og rigtig for mig at arbejde på noget reelt, gå ind i de mange tilbud, og endnu flere muligheder, der er her på landet. Det blev først her muligt at leve og komme nær nye mennesker, både gamle og unge, etniske og langelandske. Her blev jeg en ener. Her fandt jeg fordybelse, forståelse og familie. Jeg blev nødt til at bryde med storbyens måde at leve på og lade sig underholde på. Jeg blev nødt til at forstå at jeg er noget. Først her forstod jeg værdien af familie. Her lærte jeg at gå ind i mig selv, vende mig ud. Her er hvert eneste menneske virkelig noget. Al respekt for “at afskaffe provinsen”. Jeg forstår godt, men skulle vi ikke også “afskaffe storbyerne”, nu vi er her?
Kærlig hilsen fra Karen Heidi Kari, http://www.lovebuilding.dk
4 Marianne // maj 16, 2008 at 21:10
O’ ve, hvor er jeg enig med jer alle, men hvor er det så lige, at jeg skal slå mine rødder?
Jeg har boet i forstaden – København – forstaden i nævnte rækkefølge. Jeg har været i stand til at elske de steder, jeg har boet, og det var først, da de centralt beliggende to rum føltes kvælende for min småtvoksende familie, at vi pakkede bylten. Tilbage til forstaden, men i den anden retning, for jeg skulle i hvert fald ikke tilbage til tætsidende strikhuer, buffalos og hypede teknorytmer fra lirrede 80′er biler med tonede ruder.
Fryd og gammen, skov, land og vand som naboer, men også menneskelignende naboer, der går i meget små sko. Vi bor til leje, men der er usynlige ejermærkater på alt fra parkeringsplads til bilen og til faste pladser i det fælles cykelskur! Her er uskrevne regler for alt, og som nytilflytter er man en usleben diamant, som snapt må slibes til. Fællesskab og venlighed er der nok, så længe man ikke parkerer bilen forkert, eller lukker hoveddøren for hårdt!
Men hvor er det så, jeg skal bo? For på vej ned ad gaden med det sidste flyttelæs fra de to rum, blev jeg salig ved tanken om, at jeg ikke mere skulle køre rundt i halve timer for at finde en parkeringsplads – eller være vidne til voldelige optrin og stygge slåskampe, at skulle beskytte min firbenede fra kamphunde med dertil hørende stereotype ejere. Buschauffører, der kører, som skulle de give deres passagerer en bedre oplevelse end forlystelserne i tivoli, og de absurd stive brækmåse, der altid vælger at at efterlade deres klatter, så man ikke misser deres store bedrift. Og den f….. politiske korrekthed! Jeg kalder det at være mavesur! Det var jeg blevet uden, jeg egentlig havde mærket det komme. Min irritation havde jeg i stedet vendt mod de to rum. København var dejligt inden det blev for meget!
Måske Langeland ikke er så langt væk alligevel…
5 Peter Andreas // maj 17, 2008 at 01:16
Hej alle
Jeg vil lige minde om, at provinsen ikke har noget med geografi at gøre, men tværtimod findes alle steder hvor man møder langsommelighed, skepsis, bekymring, rethaveri, indignation, kværulanteri, nidkærhed, nærighed og en fuldstændig urokkelig tro på at alt småt er godt.
P.
6 Kaspersen // maj 24, 2008 at 21:39
Ahh, jeg forstår.
Alle de andre er bare så nogle smålige mennesker der er både bekymrede, nidkære, nærige og en masse andet skidt.
Men du er naturligvis alt det gode og positive.
Lækkert.
Mest af alt, er du jo utrolig nuanceret, og slet ikke arbejder med primitive sort/hvid skabeloner hvor du kan opdele dine medmennesker i gode og dårlige. Intet behov for at konstruere fjendebilleder her, og ingen fordomme eller stereotyper.
Og lækkert at du jo ikke har noget særligt ringeagtende menneskesyn. DU er bare så dejlig sympatisk – med alle dine visioner og menneskekærlighed.
Kan man forstille sig nogen mere selvfed hykler der er åhh så optaget af sit eget lille projekt, at man hverken kan eller vil forstå sine omgivelser.
7 MiaElisabeth // jul 13, 2008 at 18:01
–> Kaspersen,
Det er jo nu engang nemmere at forklare en pointe og byde op til debat, ved at sætte tingene på spidsen.
Nu har jeg ikke læst så meget her endnu, men indtil videre ser jeg ikke nogen personangreb eller selvfedhed som sådan i denne blog, men ser derimod spørgsmålstilling vedrørende tendenser i samfundet.
Debatter skal ikke tages personligt.
Følte du dig ramt, er det måske netop sundt for dig at læse videre herinde. Måske er det dig, der har de sort/hvide briller på?
8 Troels Rohde // jul 26, 2008 at 01:18
Jeg har lige surfet lidt rundt på din blog, og jeg tilføjer (tidligere) aldrig blogs til mine RSS feeds – men nu gør jeg. Du har dig en ny fan! (lets hope the shit doesn’t hit it)
Vil den sidste der forlader provinsen, slukke lyset efter sig?
…Troels
9 Jesper // sep 22, 2008 at 13:45
hvilket lys?
10 Jacob Reiter // jan 9, 2009 at 19:37
Langsommelighed, skepsis, bekymring – Som jeg ser det, måske de 3 mest manglende dyder i det danske samfund.
Jeg er enig med dig, når du kritiserer den fordømmende del af janteloven, folk der ikke tror at de og andre er noget værd, “at gå i for små sko” osv.
Men det har altså ikke meget med de 3 omtale dyder at gøre. Jeg giver dig 3 eksempler som du måske kan følge:
Skepsis – ALENE programmet x-faktor er nok til for evigt at mane til jorden at skepsis skulle være en usund dyd, som trives i overmål. At folk ikke har blot en lille smule skepsis til egen formåen er simpelthen ’sølle’.
At folk ikke har skepsis for det-de-siger-i-fjernsyne, skepsis for om det nu også er de rigtige værdier der eksponeres i reklamerne og på MTV, skepsis overfor folk der lyver (enkelte politikere), skepsis overfor rentefri lån, flexlån, friværdi, Stein Bagger osv.
En smule sund skepsis er noget mu akut mangler i Danmark.
Bekymring – Egentlig i samme betydning som ovenfor, men også overfor andre. Hvorfor bekymre sig om andre? Hvorfor bekymre sig om miljøet? Hvorfor bekymre sig om de fattige, lidende mennesker i Gaza osv. Danskerne er de mest tilfreds – ja, selvtilfredse! mere bekymring, tak.
Langsommelighed – skulle nærmest være unødvendig at forklare. At folk ikke kan køre i bus 5 min. uden at høre musik, at alt skal gå hurtigt og væære nyt og smart og iøvrigt overhovedet ikke gennemtænkt, at folk bliver forvirrede og deprimerede er sgu da, fordi de aldrig giver sig selv ro.
Selvfølgelig er der også negative ting ved de 3 dyder, og jeg bliver også selv utålmodig osv. Men det er simpelthen direkte forkert at sige at disse dyder hører med til forestillingen om provinsen, janteloven osv.
Leave a Comment