Afskaf provinsen!

Nogen har virkelig pisset provinsen af på det sidste. Hun hedder Asmaa Abdol-Hamid og jeg vil godt vædde med, at du allerede kender hende bedre end du kender de fleste af dine kolleger. Du kender hendes tøjsmag, du ved hvor hun har været henne på ferie og at hun selv bestemmer hvornår hun vil give [...]

[Read more →]

Jeg har en lillebror. Da vi var børn, var hans vigtigste opgave at stå til rådighed for min til tider imponerende kreativitet udi ondskabsfuldheder. Når det var blevet for kedeligt at jage myrer med brændeglas eller binde frøer rundt om cykelhjul, måtte brormand stå for skud som forsøgskanin, når jeg afsøgte den biologiske krops tærskelværdier.
En [...]

[Read more →]

I går tog vi fat på det omfattende område der hedder samtalekunst. Vi lærte Habermas at kende og den ene halvdel af hans teoridannelse – den kommunikative handlen – så i dag fortsætter vi simpelthen hvor vi slap med den anden Habermashalvdel – den performative handlen.
Som vi jo husker så er meningen med at [...]

[Read more →]

Han hed Thomas Paine, han var pisseirriterende og han opfandt USA og en bro der aldrig blev bygget. Født en isnende januarnat i Norfolk i 1737 som søn af en korsetmager og en anglikaner. Inden han fyldte 25 nåede han at blive smidt ud af skolen, komme i mesterlære hos sin far, dumpe korsetmagerprøven, stikke [...]

[Read more →]

Provinsens veje er uransagelige. Som det er mine OGs bekendt har jeg før kort berørt provinsens forhold til Gud, som dybest set kan beskrives som Min Egen Gud, en slags naiv onkel hvis fornemste opgave det er med et bøvet smil at ratificere retfærdigheden af enhver handling som provinsboen udfører.
Ruth Evensens Gud holder f.eks. altid [...]

[Read more →]

Vi må til at se det i øjnene: inden for de næste par år skal vi have Folketingsvalg. Vi skal igen overvære partiernes sære parringsdans med os. Se dem brede farveløse programerklæringer ud som de halefjer der skal få os til at vælge netop dem til at føre den nationale arv videre.
Min egen politiske karriere [...]

[Read more →]

Så er den gal igen. I dette øjeblik foregår der en slags absurd teater hvor en blandet gøglertrup af lige dele pubertære oprørshormoner og hyperprofessionaliseret byguerilla holder gadefest.
Og igen er jeg næsten ved at tude af skam over min egen reaktion. Jeg, Peter Andreas, frisindets fremmeste forkæmper, må opbyde al min selvkontrol for ikke at [...]

[Read more →]

Noget af det første man lærer om provinsen når man borer i den er, at den enten er utilgiveligt sjusket eller alt for rigid. Der er ikke rigtigt noget midt i mellem. Det siger sig selv, at den slags kun kan lade sig gøre hvis man på forhånd fjerner kravet om at der skal være [...]

[Read more →]

Lige nu har vi alle tiders chance til at lave en durkdreven practical joke med en af de fjerne provinser.
Man husker måske, at jeg for ikke længe siden havde det held at blive optaget som medlem af PuertoDansk. Ved en af mine jævnlige audienser hos El Præsident snublede jeg over et stykke antropologi af de [...]

[Read more →]

Der er meget at holde øje med i provinsen. Man kan ikke vende sig om i 5 minutter, uden at vores mest basale frihedsrettigheder bliver trådt under fode.
Tag nu f.eks. den fuldstændigt uhyrlige påstand om at man ikke kan føre en civiliseret samtale med nogen, hvis man starter med at spytte dem i ansigtet. Vi [...]

[Read more →]