Afskaf provinsen!

Jeg har ikke selv børn. Ikke fordi jeg ikke vil, nærmest tværtimod, men jeg har været lidt uheldig i min søgen efter værtsorganismer.
Til gengæld har jeg niecer, gudbørn, vennebørn og bekendtskabsbørn. Fordelen ved det er at man skummer fløden – som onkel og gudfar nøjes man med at høste alle glæderne ved de små [...]

[Read more →]

Et reklamebureau jeg var ansat på, blev engang bedt om at lave et oplæg til en kampagne for en stor dansk bro, der på det tidspunkt var under konstruktion.
Reklame er noget dyrt stads. Derfor sørger man altid for at skrive en masse papir under sammen med sin kunde, inden man går i gang. I [...]

[Read more →]

Det skal ikke være nogen hemmelighed at mit arbejde med at obducere det provinsielle kadaver til tider kan være en noget svovldunstende fornøjelse. Der er dage hvor jeg har det som om jeg havde stukket hele hovedet ned i en spand med æggeblommer der var blevet glemt i en sauna for et par måneder siden. [...]

[Read more →]

Lad mig komme med et godt råd: Hvis man endnu ikke har prøvet at være med sin 3-årige niece til rytmik en doven lørdag eftermiddag i en nordsjællandsk overskudskommune, så er det bare med at se at få det arrangeret. Og det i en ruf. I hvert fald hvis man sætter pris på bevidsthedsudvidende tildragelser.
Hvor [...]

[Read more →]

Så er den gal igen. I dette øjeblik foregår der en slags absurd teater hvor en blandet gøglertrup af lige dele pubertære oprørshormoner og hyperprofessionaliseret byguerilla holder gadefest.
Og igen er jeg næsten ved at tude af skam over min egen reaktion. Jeg, Peter Andreas, frisindets fremmeste forkæmper, må opbyde al min selvkontrol for ikke at [...]

[Read more →]

Jeg holder meget af at spille Backgammon. Jeg er fortryllet af tanken om, at hvis man i bogstaveligste forstand stiliserer krig ned til at være en kamp mellem sorte og hvide træstykker i en kuffert, så er det både sundt, sjovt og sindssygt nervepirrende.
For et par år siden var Khosro min yndlingsfjende. En 45-årig nonchalant [...]

[Read more →]

Jeg har haft svært ved at slippe historien om hængerøvene på Hjerting Skole ved Esbjerg. Tanken om, at der et sted ved Vestkysten går en knægt rundt i grænselandet mellem barn og voksen og kæmper for nogle rettigheder, han ikke selv har tænkt sig at benytte sig af, bobler i mig som champagne.
Simon hader baggy [...]

[Read more →]

Jeg ved ikke, om jeg er royalist. Det skifter lidt – afhængigt af hvem der sandsynligvis ville blive præsident, hvis vi blev en republik. Det kan selvfølgelig være svært at opgøre den helt konkrete nytteværdi af et kongehus, men der er dog generelt noget betryggende ved at være en del af et samfund, hvor der [...]

[Read more →]