Sig mig, er jeg den eneste der undrer sig over den opstandelse og det antal spaltemillimeter og den Facebook-indsamling og den generelle, sorrigfulde medfølelse der har kunnet mobiliseres til ære for en formodet narkokurer der skal for retten i USA og, i tilfælde af at hun kendes skyldig, bliver sendt tilbage til afsoning i et dansk fængsel – når den bizarre udsendelse af irakere, der aldrig har fået prøvet deres udvisning i en retssag, kun mødes med et skuldertræk sådan-er-reglerne-style, mens de i nattens mulm og mørke flyves ned til borgerkrig, dødsdomme og generelt kaos?
Dengang jeg var dansker, da havde jeg en naiv forestilling om, at jeg var statsborger i et retssamfund. Et lidt blakket et af slagsen, hvor f.eks. formanden for Folketingets Retsudvalg ikke kunne se nogle problemer i at blande sig i igangværende sager, javel – men dog trods alt en slags retssamfund. Men nu hvor jeg har meldt mig ud af danskeriet ser jeg pludselig tingene i et lys af ubarmhjertig klarhed og styrke.
Lad os tage den fra en ende af:
De irakiske asylansøgere har været spærret inde i asylcentre så længe, at det allerede for mange år siden var en overtrædelse af adskillige af de internationale konventioner, Danmark igennem tiden har tilsluttet sig. En klar overtrædelse af almindelige retsprincipper.
Deres udvisninger er blevet fastlagt af et nævn, ikke en domstol. Det vil sige, at de ikke har haft mulighed for at føre vidner og at pressen ikke har haft adgang til det bevismateriale der ligger til grund for beslutningerne. En klar overtrædelse af almindelige retsprincipper.
Det er et af de grundlæggende principper i et retssamfund, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist uden for rimelig tvivl. Men når man tager beslutninger administrativt, så kan man vælge at skide højt og flot på denne regel. Og det er så sandelig også, hvad Flygtningenævnet har gjort i disse sager. En klar overtrædelse af almindelige retsprincipper.
Det er også et grundlæggende princip i en retsstat, at politi og anklagemyndighed skal fremlægge ALLE beviser i en sag loyalt og altså ikke må tilbageholde eventuelle facts, der kan svække anklagerens sag og være til støtte for den anklagede. Derfor er det rimeligt angstprovokerende at se hvor dybt det danske politi er sunket, når det har knivskarpe videooptagelser af hvor hyggeligt og kasketklædt de optrådte ved ankomsten til Brorsons Kirke, men ved et helt utroligt ‘uheld’ er ‘kommet til’ at smadre det videokamera hvor de optagelser lå, som angiveligt kunne bevise de tæsk irakerne fik – eller ikke fik – i bussen bagefter.
Det danske samfund er altså for længst holdt op med at være et retssamfund. Så det er direkte kvalmefremkaldende at høre den ene onde politiker efter den anden sidde og påkalde sig ‘principperne i et retssamfund’ når de skal retfærdiggøre de absurde optrin, der udspiller sig for øjeblikket.
Og det fylder mig med fysisk væmmelse, at disse overtrædelser fuldstændigt ignoreres af det folk, der ellers har travlt med at kæfte op om ‘krænket retsbevidsthed’ når pædofile ‘kun’ får 6 års fængsel. Eller som sagt melder sig ind i Facebookgrupper til støtte for sigtede i narkosager.
Den eneste trøst er, at jeg har udvist mig selv. Administrativt.
6 responses so far ↓
1 Kristian // sep 3, 2009 at 22:48
Jeg har det på samme måde! Det er godt nok grotesk at se hvordan vores samfund er ved at ændre sig i disse år – og at så få vælger at kæmpe for retsstatens bevaring i stedet for at se på opinionstallene.
I øvrigt skal du vide, at formanden for et Folketingsudvalg ikke har nogen særlige rettigheder – men at især Formanden for Retsudvalget vælger at fremføre sig som om han har en særlig vægt i debatten. Han er “kun” mødeleder og kan ikke tale på vegne af sit udvalg.
2 Kristian // sep 3, 2009 at 22:49
I øvrigt, så skrev jeg tidligere på dagen et indlæg, der ligger lidt i tråd med dit. http://kezze.dk/hobbyknivs-vanvidslovgivning/
3 Henny // sep 4, 2009 at 07:49
Jeg er helt enig med dig, når det gælder irakerne. Den sag er også ved at få mig til at melde mig ud. Derimod må jeg fastholde, at jeg også er imod udleveringen af Camilla Broe. Den antiterrorlovgivning har Fanden skabt, og det er vanvittigt, at den kan forhindre Danmark i at beskytte en statsborger. Husk lige på, at hendes påståede forbrydelser er foregået længe før, den lov blev indført. Og nej, jeg har ingen sympati for pushere overhovedet, men man er vel ikke skyldig før man er blevet dømt? Som jeg har forstået det, har alle de øvrige involverede lavet deals med anklagemyndigheden, hvor de har fået nedsat straf ved at pege på C.B., velsagtens fordi de også er bange for hovedmanden, C.B.s eks.
Der er begrundet frygt for C.B.s liv, idet hun vil blive anbragt i et hårdt fængsel og udsat for “moderat pres”, indtil hun evt. tilstår.
Som man kan forstå af ovenstående tirade, er jeg altså ikke til sinds at affærdige Camilla Bros sag som en ferie i U.S.A., hvor hun kommer tilbage til Danmark efter kort tid.
De to sager er faktisk to alen ud af samme, skidne stykke.
4 Kim Sneum Madsen // sep 4, 2009 at 09:00
Og i samme sag at Integrationsministeren griber til at rubricere modstanderne som autonome og udenomsparlamentariske. Tja at man bruger sin ytringsfrihed til at markere sin uenighed gør en at man er autonom og udenomsparlementarisk. Det giver næring til frygten for at Regeringen kun udstrækker ytringsfriheden til dem der er enige med selvsamme Regering.
5 Ebbe // sep 4, 2009 at 17:21
Irakersagen er skandaløs. De (u)ansvarlige politikere er kynikere. Politiet misbrugte deres magt og løj derefter om eksistensen af afslørende videooptagelser. Finanslove og andre meget vigtige politiske beslutninger tages med historisk smalle flertal; der føres blokpolitik.
Rystende. Det er rystende. Det er fristende hverken at vende fysisk eller mentalt tilbage til Danmark, men vi bør kæmpe. Ikke for vores egen skyld, men for hele Danmarks og resten af verdens skyld. Nederdrægtige mennesker som DF-toppen skal ikke have lov at sænke verden ned i en ny mørk tidsalder. Fandeme nej.
6 wildskud // sep 5, 2009 at 11:24
….. Og hvad har du så tænkt dig at gøre ved det? Når der er flertal for en ” holdning”, er den selvudråbt til at være “den rette”. Ergo: er du ikke enig med flertallet, er det dig (eller mig for den sags skyld) den er gal med. Demokratiet har aldrig været garant for menneskerettigheder. Ethvert justitsmord kan retfærdiggøres af et flertal i befolkningen. (skræmmende men sandt)
Leave a Comment