Anders Fogh Rasmussen er ved at flytte. Og som sædvanlig når man forlader et lejemål er han kontraktligt forpligtet til en gennemgang af eventuelle fejl og mangler sammen med udlejer, der så danner grundlag for en beregning af hvor stor en del af depositum han kan gøre sig håb om at få igen.
I den forbindelse ser det ud til at vores tidligere statsminister har vurderet at udlejeren af det danske hus er så inkompetent en taksator, at en hurtig omgang politisk klatmaling er nok til at skjule de omfattende skader hans rumsteren har påført vægge, gulve og løsøre.
I den sidste uges tid er hans firskårne kontrafej derfor dukket op hist og her for at minde os om at det Danmark, han efterlader sig, slet ikke er den Låsby-Svendsen ruin det umiddelbart ser ud til at være. Se f.eks. denne her fra et interview i Politiken:
Det handler om værdier og principper. Når vi danskere ønsker frihed og fred, så skal vi også selv yde en indsats. Det kan vi ikke bare overlade til andre at slås for.
Jeg ved ikke hvad det er for nogle ’værdier og principper’ han synes vi f.eks. har kæmpet for i Irak. Fred er der i hvert fald ikke, og friheden er det vel også så som så med, når der i gennemsnit bliver dræbt 5 politimænd om ugen.
Og den der med at ’overlade det til at andre’ at gå i krig for freden, det er længe siden den blev renoveret ud af matriklen. Vi har såmænd været aktivistiske utallige gange igennem den nyere historie, lige fra hospitalsskibet Jutlandia ved Koreakrigen i 1950 under Hans Hedtoft og Erik Eriksen, tropperne på Cypern fra 1964 under bl.a. Jens Otto Krag, Anker Jørgensen og Poul Hartling, til den kluntede aktion i Kosovo i 1999 under Poul Nyrup Rasmussen.
Det eneste nye, Anders Fogh Rasmussen har tilført den aktivistiske udenrigspolitik, er moralsk erosion, så det nu åbenbart er tilladt frit at opdigte trusler fra dem, man ønsker at være aktivistiske over for.
Det hus, som Anders flyttede ind i var også udstyret med det såkaldte oplysningsprincip, et begreb der oven i købet blev indført til landet af hans eget parti, Venstre, dengang de hed Bondevennerne. Men oplysningstanken blev smadret allerede ved Fogh-regeringens første nytårsfest, hvor mester selv i sin tale definitivt slukkede for princippet om at lytte til dem, der rent faktisk ved, hvad de taler om. ’Eksperter og smagsdommere’ var de alle til hobe.
Den skavank prøver Anders at mørklægge med en fuldstændig kortslutning af alle normale, logiske principper:
Jeg føler et stærkt slægtskab med hele den europæiske oplysningstradition. Troen på mennesket som et fornuftsvæsen. Troen på fremtiden baseret på oplysning og uddannelse. Det munder ud i den grundlæggende holdning, at man skal være kritisk over for autoriteter – det er jeg i opgøret med ekspertvældet.
Og så er der kulturkampen, der på papiret lød som en tiltrængt forårsrengøring af den politiske kassetænkning, men endte som et åndsfattigt abegilde. Den får også lige lov at smage Anders’ nødtørftige istandsættelse:
Vi skal have et samfund med frihed til forskellighed, et samfund med mangfoldighed, hvor vi ikke blander os i, hvad folk tror på, hvad de spiser, hvordan de går klædt – ja, der skal være plads til både sjove og skæve eksistenser.
Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om hvilke ’sjove og skæve’ eksistenser der har fået mere plads i Danmark siden 2001. Udover måske lige Søren Pind og Mogens Camre. Det er i hvert fald ikke dem der ryger sig skæve og har det sjovt på Christiania, som regeringen Fogh har været så opsat på at ’normalisere’ siden den kom til. Og det er ikke ligefrem ’frihed til forskellighed’ der har præget samarbejdet med Dansk Folkeparti.
Men nu flytter familien Fogh så ind i en ejendom på den rigtige side af jernbanen i det smukke Bruxelles og får rådighed over et antal værelser der ville gøre Ritt Bjerregaard grøn af misundelse. Og selv om der efter eksperternes vurderinger ’helt sikkert hører tjenestefolk med til den form for husholdning’, så kan det aldrig opveje den stadige tilstedeværelse af den hjemlige ’slavementalitet’ som Anders havde så hårdt brug for at gøre op med i sin berømte Minimalstatsteori fra 1993. Tværtimod har de seneste 8 års fordelingspolitik ikke gjort andet for danskerne end at udvikle offerrollen til en kunstart med et hav af checks der kompenserer folk for at få børn og blive gamle.
Jeg synes ikke, han skal slippe så nemt. Jeg foreslår at vi skillinger sammen til en mindeplade der for evigt skal sidde på den danske facade og minde os om hvad der virkelig skete bag de tykke mure i Den Pinlige Periode. Kom med dit bud – hvad skal der stå? Mit eget forslag kommer her:
Her huserede Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode 2001-2009.
Han overtog en nation af socialdemokrater og efterlod en nation af onde socialdemokrater.
Når vi har nok forslag, afholder vi en lille afstemning som vi plejer. Jeg lover at indgravere resultatet i en messingplade og sende den til Slots- og Ejendomsstyrelsen.
18 responses so far ↓
1 caroline // maj 14, 2009 at 10:51
Jeg har ikke lige nogle plade-tekst-forslag, men af en eller andet grund fik indlægget mig til at tænke på en annonce jeg så i USA fornylig:
“Ask not what you can do for your country–ask what he has done to your country.” (skrevet under stort billede af George W. Bush)
2 Jeppe // maj 14, 2009 at 11:01
Indeed.
Godt skrevet, Peter.
Hvad med
“Her huserede Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode 2001-2009.
Han snød og løj som skatteminister og statsminister og slap tilsyneladende af sted med det”
3 Per // maj 14, 2009 at 12:48
Fremragende indslag Peter
… eller hvad med:
“Til minde om Anders Fjogh Rasmussen, der fra han overtog roret i 2001 til 2009, fik drejet skuden drastisk – faktisk hele 360°”
4 Ebbe // maj 14, 2009 at 16:40
Det er et fremragende initiativ med en mindeplade, men hvor mon det er realistisk at få Slots- og Ejendomsstyrelsen til at sætte den op? (Den får jo næppe overvældende effekt fra Ps stamplads på hans lokale Østerbro-bodega.)
Her et mit ydmyge forslag til et kort mindeskrift: “Her trådte Anders Fogh Rasmussen nationens eksperter og andre minoriteter såsom muslimer grundigt under fode, ødelagde nationens eller så gode ry i udlandet, samt undergravede universiteternes virke på trods af stærk, global økonomisk vækst, i perioden 2001-2009 – den såkaldte Pinlige Periode.”
5 Michael // maj 14, 2009 at 21:17
Mit ydmyge forslag, som desværre er blevet lidt for langt…
Anders Fogh Rasmussen (2001-2009)
Lidt mere af det hele: Mere socialdemokratisk end Stauning, længere til højre end Mogens Glistrup og mindre demokratisk end Pinochet. Han indførte to-partisystemet efter USAnsk forbillede og afskaffede dermed behovet for koncensus. Brugte hver en klink under højkonjunkturen og forlod herefter landet. Er nu i Bruxelles, og for det skal der lyde et dybfølt tak.
6 Søren TM // maj 15, 2009 at 15:07
Anders Fogh Rasmussen
Danmarks statsminister 2001-2009
(Der var ikke noget at komme efter)
7 Henny Stewart // maj 17, 2009 at 22:08
Anders Fogh Rasmussen
Danmarks Statsminister 2001-2009
Derefter var der slet ikke mere at komme efter.
8 Anders in memoriam | JDRENG // maj 20, 2009 at 08:17
[...] Jeg ville have skrevet noget om Anders Foghs regeringstid, men Afskaf Provinsen, den altid fremragende blog, har allerede udtrykt det så flot, så jeg nøjes med at henvise til mindet om Anders Fogh. [...]
9 Allan // maj 20, 2009 at 08:41
Anders Fogh Rasmussen (2001-2009)
1. mio døde irakere kan ikke tage fejl.
10 En blog-skamstøtte til Fogh | Modpress // maj 20, 2009 at 08:46
[...] link. [...]
11 Kim Sneum Madsen // maj 25, 2009 at 14:34
Takker for et godt indlæg, omend for kort idet generaliebladet indeholder flere “forbrydelser”
12 Anders VB // maj 28, 2009 at 01:04
“I denne hule boede Anders Fogh Rasmussen fra 2001 til 2009. Han var altid frisk til at tæve de små, især hvis det betød at han fik lov til at hænge ud sammen med de store fra 8. og 9. klasse.”
13 Canadian // jun 7, 2009 at 12:30
“Jeg føler et stærkt slægtskab med hele den europæiske oplysningstradition. Troen på mennesket som et fornuftsvæsen. Troen på fremtiden baseret på oplysning og uddannelse. ”
Den citat viser lige præcis hvilken slags leder han er (på engelsk): “An authoritarian, elitist and arrogant two-face joker, who traded information for misinformation, and transparency for systemic greed and embezzlement covered up by a thick layer of spin doctoring.” En mand meget længere til højre end han indrømmer det selv.
Fogh elsker neoliberalisme. Jeg er selv fra Nordamerika. For mig er det lige meget hvis den danske model forsvinder, men jeg tvivler at Venstres vælgere er virkelig klare over hvad Venstre har gang i, og i hvilken retning de tager landet. Jeg forudsiger, at hvis Venstre vinder den næste valg, det kommer til at være den danske models ende, og det kommer til at give en større identitets krise til danskerne end indvandring og mangfoldighed.
Men nå, for mig, er klimaet det største problem af alle–og Venstre er bare ikke villig til at takle det. Det er ikke nok at snakke om problemet, man skal også gøre noget ved det. Om Venstres miljøpolitik: “All talk, no action. Say one thing, do the other.”
14 Canadian // jun 8, 2009 at 14:12
Relateret kilde: RELs artikel fra Politiken om det samme emne:
http://www.humanisme.dk/artikler/modpol80.php
15 BagFacaden // jun 28, 2009 at 06:26
Anders Fogh og politiet i danmark og ikke mindst Fjogh kan jeg sku godt undvære totalt!
16 Ebbe // aug 14, 2009 at 16:02
Har du kastet håndklædet i ringen P?
17 Peter Andreas // aug 19, 2009 at 21:31
Ja, det var sgu lige før, Ebbe. Men nu er vi oppe på hesten igen.
P.
18 Peter Andersen // sep 9, 2009 at 11:19
Anders Fogh Rasmussen
Danmarks statsminister
(2001-2009)
“Bag disse mure gemte sig under tiden en mand, mere skræmt end en struds der stikker hovedet i jorden, mere fjern end satellit der ikke har kontakt med jorden længere og mere retorisk end Mao.”
Leave a Comment