Afskaf provinsen!

Puuuuuuha, hva’?! Det var noget af en gyser at følge med i processen omkring udnævnelsen af NATOs nye generalsekretær. De sidste 24 timer må da være nomineret til 6 stjerner hos Mikkel Munch-Fals og har helt sikker delt Premiereklubben op i får og bukke.

Som vi talte om sidste gang, så var det sgu ikke min yndlingskopthe at få Anders Fogh Rasmussen på toppen af NATO-hovedkvarteret. Men nu er udnævnelsen på plads, og til min egen overraskelse er jeg i ualmindeligt godt humør.

Den Anders Fogh Rasmussen, der tager hjem fra det topmøde, er nemlig en helt anden end ham der tog derned. I løbet af et døgns tid lykkedes det Tyrkiet at sætte Anders så læsterligt på plads i værdipolitikken, at vi nu kan høre den før så plumpe benrad stå og argumentere indædt for et uprovinsielt verdensbillede.

Se f.eks. hans allerførste kommentar efter udnævnelsen:

Det er en særlig udfordring at sikre et godt samarbejde med den muslimske verden. Jeg vil gøre mit yderste for at sikre den dialog. (…) Der har fra tyrkisk side været rejst en række sager, der ligger dem meget på sinde. Jeg har fuld forståelse for de emner, der er rejst.

Hvor kunne vi dog være sluppet for mange flagafbrændinger hvis pråsen var gået op for statsoverhovedet lidt tidligere. Men nu har han altså tilsyneladende lært, at hvis man vil overbevise sine modstandere om at flytte deres standpunkt, så skal man tale med dem. Ikke spytte dem i ansigtet, stikke fingrene i ørerne og råbe “LAH-LAH-LAH!!”, når de beder om en forklaring.

Så det er altså en god dag i dag. Faktisk kan man sige, at hvis Anders Fogh Rasmussen på nogen måde repræsenterer den danske nationalkarakter, så er vi nået 2/3 af vejen mod et totalt afprovinsialiseret samfund.

Den første tredjedel konstitueres af statsministerens pludselige vækkelse i miljødebatten, der var et uomtvisteligt tegn på at manden endelig har forstået, at folk der rent faktisk har forstand på hvad de taler om, ikke bare er smagsdommere og socialistiske ballademagere.

Den anden tredjedel fik vi så i dag.

Og hvis det en dag på mirakuløs vis skulle gå op for Anders Fogh Rasmussen at det er en god idé at holde sig til sandheden, når man skal forklare en befolkning hvorfor den skal være parat til at dø for en fix idé, ja, da kan vi sige, at vi har sejret ad helvede til – godt.