Afskaf provinsen!

Her på Afskaf provinsen! er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi hylder den civiliserede samtale, og vi hylder i høj grad den del af civilisationen, der benytter sig af rettesnore. Vi har gennemgået et par af dem, såsom argumentopbygning og performativ handlen, og i dag havde jeg tænkt mig vi skulle et lille svinkeærinde omkring noget af det mest pirrende, nemlig samvariationskritik.

Samvariation er en lille villig sexkilling. En skånselsløs fristerinde, som altid ligger på lur efter svage sjæle i enhver samtale, med smægtende sirenesange om indsigt og argumentationskraft. Men vogt dig, thi samvariation er også en bundløs brønd fyldt til randen med fejlslutninger og anden fordærv. Således minder hun i uhyggelig grad om sin tvillingesøster, kausalrelationen.

Der blev i 1992 lavet en undersøgelse af selvmordsrater i alle USAs delstater. Resultatet var overraskende. Der var nemlig en tydelig tendens der viste, at i de stater hvor indbyggerne hørte mest countrymusik, var selvmordsraterne højst.

Nu siger man jo som bekendt, at hvis man spiller et countrynummer baglæns, så kan man høre sangeren fortælle om dengang hans exkone vendte tilbage i hans arme og hans hund blev vækket til live igen, men uanset hvor mistrøstige teksterne er i countrymusikken når man afspiller den retvendt, så kan enhver vist intuitivt konkludere, at det trods alt næppe er selvmordsfremkaldende at nyde sin Kris Kristofferson-samling i ny og næ.

Så godt nok fulgtes de to statistiske kurver nydeligt ad, men det gjorde årsagssammenhængene absolut ikke. Undersøgelsen fik da også den såkaldte Ig Nobel Prize i 2004, en slags årlig skamstøtte over åndssvag forskning. For sammenhængen mellem musiksmag og selvmord er nemlig lige omvendt. Sørgmodige sange er en sikkerhedsventil der sørger for, at arbejdsløshed, fattigdom og sygdom bliver en anelse nemmere at leve med – tre omstændigheder der er overrepræsenteret i sydstaterne hvor countrymusikken har sine rødder, og hvor selvmordsraterne derfor er højst.

Der er altså grund til at holde et vågent øje med den skamløse kurtisane, der er samvariationen.

Men man er jo kun et menneske og kødet er skrøbeligt. Derfor er det såmænd også okay at lægge sit hoved i samvariationens skød et øjeblik, bare sådan for at klare tankerne og få et overblik over hvor man skal begynde at lede efter eventuelle årsagssammenhænge, når man indlader sig på lærd disputeren. Men statistisk følgeskab er altså ikke et argument i sig selv.

Det var derfor trods alt med god samvittighed, at jeg i dag opdagede samvaritaionen mellem provinsen og blindtarmsbetændelse.

Det kræver vist en forklaring.

Lad os starte med et par definitioner: Blindtarmen (appendix vermifomis) er et lille ormeformet vedhæng på tarmen, lige der hvor tyktarm og tyndtarm mødes. Hvorfor den sidder der, er der ingen der ved. Den har ingen som helst praktisk funktion, men forskerne er dog enige om en ting: Den er en rest fra et tidligere udviklingstrin, måske fra overgangen mellem reptil og pattedyr (og dog: tak til Thomas for at opdatere os med den nyeste forskning).

Et lille ormeformet vedhæng

I og med at blindtarmen kun er åben i den ene ende, er den fuldstændigt afhængig af at åbningen ikke blokeres, så den fri gennemstrømning går i stå. Desværre kan der en gang i mellem ske det, at den forbipasserende afføring sætter sit som små, hårde, indtørrede knolde i indgangen, hvorved der bliver fuldstændig stilstand inde i blindtarmen, hvilket igen medfører at indholdet stille og roligt bare ligger og fordærver indtil appendix i værste fald brister og en gulbrun, sødligt duftende betændelse inficerer først bughulen og siden resten af kroppen hvorefter døden indtræffer.

Små, hårde, indtørrede knolde

Symptomerne er først en kraftig smerte omkring navlen, der hurtigt breder sig til højre side af maveregionen. Dernæst følger ofte feber, forstoppelse, kvalme og nedsat appetit.

Kraftig smerte omkring navlen

Forleden havde DJØF en ny undersøgelse til os. Den viser, at 1/3 af de danske djøffere der har prøvet at arbejde i udlandet, oplever det som en ulempe når de søger job i Danmark. En har endda været ude for at der i et afslag stod, at hun var ”for international”.

I dag lærer vi så, at der i Danmark kører 323 læger, ingeniører og økonomer rundt som taxachauffører, fordi de ikke er danskere af afstamning.

Vi lærer også, at der er 20 lande i EU der er bedre til at integrere tilflyttere i samfundsøkonomien, end vi er.

Det er vel den tiende rapport fra indenlandske og udenlandske gestalter der desperat prøver at forklare os, at de små, hårde knolde i vores lovgivning og vores kultur ender med at blive vores død. Og det er også tiende gang at en eller anden fra integrations-, beskæftigelses-, social- eller statsministeriet forklarer os, at også denne rapport er lavet af verdensfjerne teknokrater og derfor er løgn fra ende til anden.

Jeg synes det er en gulbrun, sødligt duftende form for argumentation. Hvis ikke man skulle opsøge de verdensfjerne teknokrater for at få viden baseret på facts i stedet for mavefornemmelser, hvad i alverden skal vi så bruge dem til?

Eneste kur mod blindtarmsbetændelse er amputation. Lad os ikke håbe, det kommer så vidt.